af

Børn og unges perspektiver samt udviklings- og deltagelsesbetingelser

Engelsk titel
Children and Youths’ Perspectives as well as Conditions for Development and Participation
Uddannelsesniveau
Professionsmaster
Uddannelse
Pædagogisk-psykologisk rådgivning
Startsemester
1. semester
Varighed
1 semester
ECTS
10
Uddannelseselement / fagelement
Obligatorisk
Undervisningsprog
Dansk
Fagkode
PRKO101N
Fagansvarlig
Anja Marschall ‏
Årgang
2026/2027
  • Indhold og formål

    Indholdet i faget er rettet mod at styrke den studerendes viden om, færdigheder i og kompetencer til at skabe fleksible og engagerende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor børn og unge kan opleve sig som ligeværdige deltagere i dagtilbud, skole og fritidstilbud.

    Faget bidrager med viden om udviklingspsykologisk og pædagogisk psykologisk teori om børns og unges udviklingsmæssige forudsætninger og deltagelsesbetingelser samt indsigt i børns og unges rettigheder, perspektiver og handlegrunde.

    I faget arbejdes der med at anvende psykologisk og pædagogisk teori, inddragelse af børn og unges perspektiver og praksisnære metoder til at kvalificere pædagogiske og didaktiske begrundelser og udvikle nye handlemuligheder, der styrker børn og unges læring, udvikling og meningsfulde deltagelse. Desuden arbejdes der med professionsetiske refleksioner over egen dømmekraft.

    Centrale indholdsområder i faget:

    • Børn og unges udvikling, forudsætninger og forskellige deltagelsesbetingelser
    • Inddragelse af børn og unges perspektiver
    • Børn og unges rettigheder og medindflydelse i institutionelle kontekster
    • Professionel dømmekraft og professionsetik.
  • Læringsmål
    Viden

    Den studerende har viden om:

    • centrale pædagogisk psykologiske teorier og forskellige subjektforståelser, der belyser børns og unges perspektiver, udvikling, forudsætninger og deltagelsesbetingelser i praksis
    • relationer, emotioner og følelsers betydning for børn og unges deltagelse i fællesskaber
    • juridisk grundlag for børns og unges rettigheder og medindflydelse i dagtilbud, skole og fritidstilbud.
    Færdigheder

    Den studerende har færdigheder i at:

    • udvælge og anvende pædagogisk psykologiske teorier og metoder refleksivt og kritisk i forhold til praksisnære problemstillinger i arbejdet med børn og unges udvikling og deltagelse
    • undersøge børns og unges handlegrunde systematisk med henblik på at kunne anvende denne viden til at skabe udviklings- og deltagelsesbetingelser, der understøtter børns og unges rettigheder og perspektiver
    • indgå i og facilitere professionsetiske refleksioner og drøftelser om egen og fagfællers rolle i praksis.
    Kompetencer

    Den studerende har kompetencer til:

    • selvstændigt og i samarbejde at inddrage pædagogisk psykologisk forsknings-, udviklings- og praksisviden til udvikling af praksis, der fremmer børns og unges trivsel
    • selvstændigt og i samarbejde at analysere, vurdere, integrere og inddrage børns og unges perspektiver i udvikling af forandringsskabende indsatser
    • selvstændig og i samarbejde at analysere og udvikle relationer og sociale fællesskaber, der fremmer børns og unges udvikling og deltagelse.
  • Undervisnings- og arbejdsformer

    Undervisningen tilrettelægges med varierede undervisnings- og arbejdsformer, herunder oplæg, gruppearbejde, øvelser, praksisnære cases og bidrag fra praksisfeltet, med henblik på at koble teori og begreber til forståelse subjektperspektiver og betydning af disse for udvikling af praksis.

  • Eksamen
    Børn og unges perspektiver samt udviklings- og deltagelsesbetingelser
    Prøveform
    Skriftlig eksamen
    Casebaseret prøve
    Varighed for eksamen
    Skriftlig: Ikke tidsafgrænset
    ECTS
    10
    Eksamens tilrettelæggelse og indhold

    Prøvens formål

    Prøven har til hensigt at afprøve den studerendes evne til at undersøge og analysere praksis med afsæt i fagets teoretiske begreber og perspektiver. Prøven retter sig mod fagets samlede mål og indhold og skal dokumentere den studerendes kompetence til at koble teoretisk viden med cases fra praksis samt til at udvikle fagligt begrundede handlemuligheder i relation til børn og unges perspektiver, samt udviklings- og deltagelsesbetingelser.

    Skriftlig prøve

    De studerende udarbejder i grupper på 1-4 personer en skriftlig opgave, hvor de med brug af udvalgte dele af fagets teorier og begreber undersøger og analyserer en godkendt selvvalgt case fra dagtilbud, skole eller fritidstilbud.

    Analysen skal demonstrere den studerendes evne til at anvende faglig viden i undersøgelse og analyse af en praksisnær problemstilling. På baggrund af analysen skal de studerende redegøre for og begrunde 2-3 praksisnære handlemuligheder, der kan bidrage til at styrke børn og unges læring, udvikling og meningsfulde deltagelse. Opgaven skal endvidere demonstrere professionsetiske refleksioner over egen dømmekraft. 

    Individuel eller gruppeeksamen
    Individuel eller gruppeeksamen
    Gruppestørrelse
    1-4
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Eksamens omfang
    8-10 normalsider uafhængigt af gruppestørrelse
    Hjælpemidler
    Alle hjælpemidler
    Karakterskala
    7-trinsskala
    Bedømmelsestype
    Ekstern censur
    Kriterier for bedømmelse
    Bedømmelsen baseres på en helhedsvurdering af, i hvilken grad den studerende opfylder fagets læringsmål. sammenhæng, struktur og sproglig klarhed.
    Tidsmæssig placering
    1. Semester
    Syge- og reeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen
Luk alle Åbn alle